I arbejdet med healing og personlig udvikling, både min egen og andres, har jeg igen og igen mødt en makker, der plejede at føles som min bitre fjende… Nemlig ham der «FRYGT FRYGTSOM FRYGTESEN», kender du ham?
–Min egen Joker, min arch enemy, nemlig det, der kunne slå mig skak mat, ved at komme snigeren bagfra, smide en sort hætte over hovedet på mig, og trække mig med tilbage ind i busken, hvor jeg lige havde fundet modet, til at kigge ud fra…
NØØØØØØØØØJ, hvor er det egentlig sket mange gange, når nu jeg reflekterer over det…
Jeg elsker billedet af «ham skurken» med kidnapper hætten, der fysisk stopper mig, fra at komme ud af busken… Men i virkeligheden, er det tale om missede chancer, påbegyndte emails, (der aldrig blev længere end «Til rette vedkommende»…) Aflyste møder, sætninger der stoppede på bagsiden af tænderne, som om over og undermunden blev uløselig sammenlimet, idet sandheden skulle ud imellem dem… Kender du det? Hætten? Busken? …Frygten, altså den dybe indre mavefrygt, er nemlig den første der stikker snydeskaftet frem, når vi beslutter os for at gøre noget nyt. Ihvertfald når vi endelig beslutter os for at gøre noget, der er vigtigt og ikke mindst rigtigt for os.
Nu bliver skurken i filmen jo som regel anholdt eller ligefrem tillintetgjordt i et brag af en END SCENE, hvor alle odds er imod helten (som er mig og endnu vigtigere, DIG!)…
Alt står i brand, alle elskede forsvinder i et sort hul, og kun ved at blive ved og ved, langt tid efter alt burde være tabt, kan vores helt med et brøl, trække sig op over kanten, til sikkerhed og sejer ved hjælp af negle og rå livskraft… Og mens Nemesis styrter i slow motion mod den sikre død (eller i kløerne på Sheriffen), finder vores helt tilbage til sit stærke og megaseje ‘jeg’, og kan afslutte med sin punchline, der uden tvivl signaliserer «Back-in-business, stronger than ever»…
Nåh…..
Jeg vil våge påstanden at, ekstremt som det billede er, er det faktisk ikke så langt fra sandheden… Hvis vi giver os selv lov til at blive i billedesproget…
Fordi…. for nogle af os, måske ikke lige DIG, men definitiv mig, føles frygtens skrækscenario, der opstår i mødet med de mest vigtige udfordringer i vores liv, en smule (læs: helt vildt) dramatisk. Så dramatisk, at den faktisk kan komme til at stille sig i vejen og blokkere for vores evne til at møde den, bryde igennem, give slip og udvikle os videre fra den…
Det skete for mig, igen og igen, og rent praktisk i mit liv, resulterede det i, at hver gang jeg startede på noget, der føltes vigtigt for mig, gik det i stå, det gik simpelthen op i hat og briller… Jeg endte tit i fosterstilling på mit gulv, med små bolde af tåre/snotpapir spredt i en skøn roset omkring dramatiske mig, der fortalte mig selv at: «så var det sket igen, jeg kunne jo hellere ikke finde ud af noget, og hvem fanden troede jeg at jeg var?»
I mine tyvere, lå jeg tit der, på mit stuegulv, og idag, er jeg godt klar over, at det nok var en tryg og hjemmevandt tilstand for mig… Heldigvis var det dog en tilstand jeg ikke orkede at vedholde… Og heldigvis mødte jeg helt tilbage i 2006 faget coaching, der lærte mig, at min frygt og mine forstyrrende mønstre kunne blive mine bedste hjælpere… Og ved at møde dem sådan, kunne jeg VIRKELIG ændre mit liv for evigt… Hold da KÆFT, hvor var det da også dejligt (læs: pisse) provokerende!
Der var dog noget med alt det der «JUST DO IT», der alligevel, gik i stå for mig, og jeg endte IGEN i stampe, stilstand og (dog ikke så tit som før) fosterstillingstilstand, og fik taget en godt laaang detour på min vej til at leve af min passion… Vi rykker i etapper, og der gik endnu 7 år, før jeg mødte Reiki healing, og det hele gik op i en højere enhed…
Nogle gange bliver vi altså nødt til at klodse bremserne i, stoppe op, og virkelig mærke efter, hvad SJÆLEN siger, derinde i maven… Og når vi får fat i DEN STEMME, og vi nænsomt kan åbne mere og mere op for styrken og den uomtvistelig sandhed, der gemmer sig i den… Ja så er frygten ikke længere en hindring, men en støttende (om end lidt irriterende) ven, som vi kan tage i hånden, og bruge til at mærke, vi LEVER <3
Jeg har igennem de sidste fem år, taget bid efter bid, af den store kamel, der er min mavefrygt, og jeg er idag helt fortrolig med (og en lille smule forelsket i) det der sker, når min frygt dukker op! Jeg har lært, at se den som den gave den er… Og at afkode, hvad den vil have mig til at forstå og handle på…
Dette er nok en af de aller vigtigste livhåndteringsværktøjer jeg har, at dele med dig, og hvis du har læst med hele vejen herned, så siger det mig, at du kender det, du kan mærke det, -DU ER KLAR! …til at tage fat, og gå fra frygt til fremdrift, og fra frys til flow…
Og sig endelig til, hvis du vil gøre som mig, og møde dig selv på den kærligeste, dog mest powerfulde måde jeg kende til…