Jeg kommer fra en tryg og kærlig kærnefamilie i Norge, og har aldrig manglet ubetinget kærlighed.

Da jeg var seks år gammel, oplevet jeg dog et voldsomt tillidsbrud, i form af seksuelt misbrug i en nær, vigtig og indtil det punkt tryg relation. Jeg ønsker ikke at gøre den del af historien for lang, men beskriver den stadig som et af nøglepunkterne i min personlige historie.

Uden at jeg eller nogen andre var klar over hvor det stammede fra, var bunden ligesom gået ud under mig, og alle mine forsvarsmekanismer kørte i højt gear i de næste 20-30 år af mit liv. Det viste sig i børneår med angst, teenageår med udadreagerende og udfordrende adfærd. Som ung voksen var jeg ambitiøs og konkurrencedrevet, og gemte mig bag en meget hård og uigennemtrængelig skal.

Jeg knoklede desperat for at opnå alt mulig, fordi jeg følte mig grundlæggende værdiløs og prøvede at få noget eller nogen udenfor mig selv, til at bekræfte, jeg havde værdi nok, til at have lov til at være her.

 Jeg har et godt hovede på mine skuldre, og har vel sådan set «ac’et» det meste af det, jeg har sat mig for her i livet.  

Men på grund af det manglende indre fundament, føltes intet som det rigtige, og jeg følte mig aldrig rigtig hjemme.

Der var dog alligevel noget indeni, der blev ved med at dukke op. Og flere nøglepunkter i min historie, har der været noget indefra, der har talt højt og sandt. Jeg har heldigvis haft sans nok til at følge de her radar beskeder når de dukkede op, og de har ført mig fra Norge til København, videre ind i Coaching og sidst men ikke mindst REIKI OG Bornholm.

Museskridt for museskridt har jeg skrællet lag af mit «forsvarløg», healet det der har kaldt på healing, og stille og roligt fundet hjem til den bekymringsfrie, glade «se lige mig»-pige fra barndommen.

Mine uddannelser indenfor selvudvikling og spiritualitet, har sat mig i stand til at finde modet, og genindtage de dele af mig som jeg troede var værdiløse, og gøre dem til min personlige power. På den måde bliver sårbarhed til mod, ubalance til fundament, svaghed til styrke, og jeg er lykkelig over at jeg i dag bruger mit arbejdsliv på at støtte andre i at gøre det samme.

 

Kærlig hilsen Linn

Linn Ulekleiv

Reikimester, fra USUI SHIKI RYOHO,
Certificeret Master Coach, Bachelor i Humaniora, med  fordybelse i musik og dramapædagogik.

Linn er indehaver af Lighthouse Reikicenter Bornholm, og er ansvarlig for den daglige drift og undervisning. Hun har interesseret sig for mennesker, kreativitet, undervisning og personlig udvikling altid, og har beskæftiget sig med det professionelt i 15 år. I de sidste 7 år, har Reiki haft et stærkt voksende fokus hos Linn, og er blevet fundamentet for forretningen og fællesskabet omkring Lighthouse.

«Det føles som at sidde ved roret på en mission, der er større end os alle»